Business
Ergonomiske stoleService
Dobbelt-væsentligheds analyse (DMA)Om VELA
Vermund Larsen A/S, også kaldet VELA, er en dansk familievirksomhed grundlagt i 1935 og med hovedsæde i Aalborg.
Virksomheden er pioner inden for ergonomiske stole og producerer individuelt tilpassede stole, som møder den enkelte kundes behov – altid med et ufravigeligt fokus på kvalitet, ergonomi og komfort.
Baggrunden for samarbejdet
“VELA har et globalt netværk af leverandører, hvilket gør det kompliceret at danne sig det fulde overblik over vores påvirkning – især i scope 3. Vi står derfor, ligesom andre virksomheder, i en tid, hvor der er meget fokus på ESG, og hvor vi skal opkvalificere os selv.
Derfor havde vi et behov for at starte et projekt op med formålet om at lave en dobbelt væsentlighedsanalyse, som kunne give vores organisation et fælles sprog og fundament for vores fremtidige arbejde med bæredygtighed.
Vi har ikke én person til at arbejde med bæredygtighed hos os. Vi ser det i stedet for som noget der rammer bredere. Derfor var det vigtigt for os at engagere mange af vores kollegaer i projektet, så vi på tværs af hele organisationen blev klædt på til at løfte vores ESG-indsats.”
- Bo Olesen, COO hos VELA.
Processen
Projektet har bestået af tre overordnede faser.
1 – Forstå:
Første fase blev brugt på at etablere en dyb forståelse hos begge parter. Her har VELA givet SustainX en grundig indførelse i deres forretningsmodel og værdikæde, mens vi samtidigt har introduceret VELA til hele vores metodik og terminologi omkring CSRD, ESRS og DMA.
2 – Identificér:
I næste fase har vi identificeret VELA’s IRO’er (Impact, Risks and Opportunities). Her kiggede vi de forskellige områder af forretningen igennem for at identificere de miljømæssige og sociale påvirkninger, som VELA har på omverdenen. Dette indebærer også en analyse af alle leddene i VELA’s værdikæde.
3 – Vurdér:
Sidste fase i dobbelt væsentlighedsanalysen har været en vurdering af de identificeret IRO’ers alvorlighed. Herefter grupperede vi de væsentlige IRO’er i bæredygtighedsemnerne relateret til de 12 ESRS-standarder, som er EU’s guidelines til de nye CSRD-rapporteringskrav.
Leverancer
Hvad projektet har betydet for VELA
“Efter vores projekt føler vi os rigtig godt klædt på til at lykkes med vores bæredygtighedsarbejde. Når det kommer til alle de nye lovkrav som CSRD, så kan man angribe det som en gigantisk opgave og let blive overvældet af oplysningskrav og datapunkter.
Det som SustainX hjalp med var at koge det ned til de væsentligste datapunkter, som var vigtige at arbejde med for en virksomhed som vores”
Efter samarbejdet har vi nu et overblik over de 15 mest væsentlige punkter for os, også rangereret indbyrdes, som gør det tydeligt for alle i virksomheden, hvor det er vi skal sætte ind og hvor vores bæredygtighedsarbejde har størst værdi.”
- Bo Olesen, COO hos VELA.