Klimaregnskab

Vil I være med i den globale grønne omstilling og sikre fremtidig bæredygtig produktion? Med et klimaregnskab får jeres virksomhed kvantitative indikatorer til at identificere jeres klimapåvirkning og gør det muligt at reducere jeres drivhusgasemissioner på rejsen mod en bæredygtig fremtid.

Hvad er et klimaregnskab?

Med et stigende fokus på konsekvenserne af klimaforandringerne oplever flere og flere virksomheder en større efterspørgsel efter dokumentation af CO2-emissioner og reduktionstiltag.

Et klimaregnskab er en standardiseret opgørelse af en virksomheds drivhusgasemissioner, som beregnes ved at multiplicere virksomhedens aktivitetsdata med en emissionsfaktor. SustainX guider jer gennem jeres klimaregnskab i overensstemmelse med GHG Protokollen. Sammen sikrer vi, at I gør fremskridt på den bedste måde for jer, jeres virksomhed og planeten.

 

Vi hjælper jer godt fra start

Med den nyeste viden og ekspertise på området hjælper vores bæredygtighedskonsulenter jer med effektivt at lave et klimaregnskab som lever op til gældende standarder. Ud fra den viden klimaregnskabet giver om jeres klimaaftryk hjælper vi jer med strategier og målsætninger til at reducere jeres emissioner fremadrettet.

Gennemsigtighed

Data om jeres klimapåvirkning bidrager til gennemsigtighed i jeres kommunikation med interessenter, leverandører og kunder.

Finansieringsmuligheder

Klimaregnskaber giver adgang til grønne investeringer og finansiering.

Lovmæssige krav

Et klimaregnskab er det første skridt til at iværksætte reduktionsinitiativer, der kan sørge for, at I er på forkant med fremtidige lovkrav og CO2-afgifter.

Se tidligere SustainX webinarer omkring klimaregnskab

De tre scopes

Klimaregnskaber omfatter indsamling af data fra tre forskellige områder (Scopes): 

plus
Scope 1

Alle direkte emissioner fra kilder, der kontrolleres eller ejes af virksomheden, herunder emissioner fra transport og produktion/drift fra virksomhedens faciliteter.

plus
Scope 2

Alle indirekte emissioner, som virksomheden køber og bruger til virksomhedens aktiviteter fra kollektive anlæg, der genererer varme, elektricitet og køling.

plus
Scope 3

Alle indirekte emissioner fra opstrømsaktiviteter (emissioner i forbindelse med forsyningskæden: f.eks. indkøbte varer og tjenesteydelser, brændstofrelaterede aktiviteter, affald fra drift, transport og distribution) og nedstrømsaktiviteter (emissioner i forbindelse med virksomhedens kunder og slutbrugere, f.eks. forarbejdning af solgte produkter, behandling af solgte produkter i slutningen af deres levetid).

Har I brug for hjælp til at komme i gang med jeres klimaregnskab? Kontakt os i dag!