Marketing Assistent (Studiestilling)

VÆR MED TIL AT FORMIDLE SPRITNY VIDEN INDENFOR ESG

I SustainX leverer vi ESG-rådgivning som muliggør, at danske virksomheder kan blive mere bæredygtige. Dette er både i form af viden, databehandling og strategi. Vi har allerede hjulpet mere end 100 forskellige virksomheder på deres bæredygtighedsrejse, men vi er langt fra færdige!

Der er stadig en masse danske virksomheder, som endnu ikke har lært SustainX at kende. Derfor vil vi gerne dele ud af vores ESG-viden i form af content på forskellige marketingkanaler. Det er her, du kommer ind i billedet!

EN TYPISK DAG SOM MARKETING ASSISTENT HOS SUSTAINX

Du starter dagen med at tage over til Bragesgade på Nørrebro og ind på det tidligere Nørrebro ‘Library’ som i dag er et fedt kontorfællesskab for virksomheder indenfor bæredygtighed. Her finder du vores SustainX kontor, hvor du bliver mødt af en masse dygtige og rare kollegaer. Vores ‘early-bird’ Jacob er nok allerede i gang med sin anden kop kaffe, Marie fortæller om en Zetland-artikel, hun har læst, Dana og Christian diskuterer en kundes klimaregnskab og Chantal sidder på et Teams-kald med vores kollegaer fra Horsens kontoret.

Du finder dit sædvandlige bord (vi har egentlig ‘flyver-pladser’, men who are we kidding, vi sætter os stort set altid de samme steder). Her sidder du sammen med ingen ringere end vores Marketing Lead, Martin. Det er netop jer to som danner drømme-duoen, der står for alt det content SustainX sender ud til verden.

“Hvilket content skal der så laves i dag?”

Det kunne for eksempel være:

  • Et LinkedIn opslag omkring et event SustainX deltager på
  • En artikel omkring et aktuelt ESG tema
  • En kundecase fra en af vores spændende projekter
  • En reklame for et af vores kommende webinarer
  • Et nyhedsbrev omkring det der rører sig i SustainX
  • Nogle stærke beskrivelser af vores ydelser på hjemmesiden

HVAD BRINGER DU TIL SUSTAINX BORDET?

Det vigtigste ved dig er, at du kan lide at producere en masse forskelligt marketing content! For at kunne lykkes med det skal du være hurtig til at sætte dig ind i til tider komplekse emner, og være i stand til at formidle dem, så de både er interessante og har et professionelt udtryk.

Du skal også være god til at koordinere, planlægge og “interviewe”, da du ofte skal indhente viden og information fra vores rådgivere og kunder.

Vi arbejder som sagt med ESG, og går meget op i at gøre en forskel i forhold til klimaet og sociale forhold i verden. Vi regner derfor med, at du har en vis interesse eller passion for denne type arbejde.

Det er ikke forventet, men et plus, hvis du tidligere har arbejdet med:

  • Email-marketing (Vi bruger Hubspot)
  • LinkedIn (Herunder LinkedIn Ads)
  • WordPress
  • SEO
  • Webinarer
  • Video-redigering

OM DIN ANSØGNING

Hvis du synes, at en studiestilling hos SustainX lyder spændende, vil vi meget gerne høre fra dig. Du behøver ikke sende os en lang ansøgning, men du må meget gerne sende os et par linjer om, hvorfor du gerne vil arbejde i SustainX og passer godt i rollen som Marketing Assistent. Har du tidligere lavet noget interessant skriftligt content (det er for den sags skyld lige meget i hvilken sammenhæng), må du meget gerne tilføje det.

Send din ansøgning og CV til people@sustainx.dk

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Martin Schultz på mas@sustainx.dk.

Samtaler holdes løbende, og opstart er hurtigst muligt.

Vi glæder os og håber meget at høre fra dig!

//SustainX teamet.